Tørklæder

Et tørklæde anvendes primært for at holde varmen, når det er koldt, eller for at pifte et outfit op. I Danmark blev tørklædet indtil sent i det 20. århundrede især anvendt af kvinder på landet, til at beskytte håret, når de arbejdede udendørs. I 1960'erne kom en moderne version af tørklædet på mode, bl.a. promoveret af den kendte franske skuespillerinde Brigitte Bardot og den danske fotomodel Vivi Bak. Kvinder med tørklæde og lårkort blev således en del af gadebilledet i de glade tressere. I dag bruges tørklæder mere af lyst end af nødvendighed, og tørklædet er mere end nogensinde en trendy accessory, eller et "fashion statement". Tørklæder findes nu om dage i alle mulige designs og størrelser, og lige nu ser vi en eksplosion af (neon) farver og mønstre. Især er tørklæder med print af stjerner og flag meget dominerende og super trendy. Farver har til alle tider afspejlet tiden, og under 2. verdenskrig var det derfor de afdæmpede og ensfarvede tørklæder, som afspejlede befolkningens "humør", mens' 60'ernes tørklæder var farvestrålende og blomster-mønstrede.


{{amount}}